Børn er nogle af dem, der lider allermest, når nogen drikker for meget. Både de helt små børn, de større børn, og teenagere. Det er skræmmende, uhyggeligt og traumatiserende at se sin mor eller far blive fuld og oprøre sig uansvarligt, utilregneligt og alkoholisk.
Alle forældre elsker deres børn, og det gør med folk med alkoholproblemer også. For alkoholikeren er det ofte en kilde til den allerstørste skyld og skam, når hans eller hendes børn lider under misbruget.
Det kan være svært at forstå, hvor vedkommende benægter og bagatelliserer konsekvenserne af deres druk, når det ser hjerteskærende ulykkeligt ud set fra sidelinjen.
Bedsteforældre, skolelærere, pædagoger og naboer kan ofte være splittet mellem ønsket om at hjælpe familien og deres pligt til at indberette deres bekymring til myndighederne.
Det er umuligt at råde om, hvad der er bedst at gøre, når børn lever i familier med misbrug. Så meget kommer an på det enkelte tilfælde. Men det er næsten altid det bedste at gøre noget i modsætning til ikke at reagere.
Der er mange steder at få hjælp, og i de fleste kommuner er der steder at henvende sig. Der er også flere forskellige hotlines, man kan kontakte, som fx Børnetelefonen, der tilbyder rådgivning.
Og der er også 12-trinsfælleskaber for voksne børn i familier med alkoholmisbrug og andre dysfunktionaliteter. Konsekvenserne af at vokse op hos alkoholiserede forældre kan sagtens påvirke en langt ind i voksenlivet. Hos ACA, Adult Children of Alcoholics, kan enhver søge hjælp og eventuelt gå til et møde og undersøge mulighederne.