Service i AA

AA service handler om det store frivillige arbejde, der bliver lavet i AA. Service er det tredje ben i AA’s trekantede logo. Helbredelse, fællesskab og service.

Det spænder fra at lave kaffe og stille stole op ved et møde til at være grupperepræsentant i en af AA’s seks regioner, bemande vagttelefonen, sidde med i et udvalg eller være valgt ind i Hovedservicerådet, som har ansvaret for at føre beslutninger ud i livet.

Uden dette arbejde var der meget, der ikke ville fungere som fx telefonvagten, information om AA, bogshop osv.

Du kan læse mere i Servicehåndbogen, og i Strukturhåndbogen er der oplysninger om, hvem der er medlemmer af de forskellige råd og udvalg.

Anonym

Men ikke usynlig

Hattepenge

AA’s økonomi

Servicelitteratur

Foldere, vejledninger, håndbøger

Hvad er service?

At lave service i Anonyme Alkoholikere bliver af mange anset for at være en væsentlig del af den enkelte alkoholikers rejse mod ædruelighed. Der er tale om frivilligt arbejde, og det er altid muligt at være med i AA uden at lave service, men det er næsten svært at deltage uden at bidrage under nogen omstændigheder.

Nogle siger, at det er vigtig service alene at møde op til et AA-møde, så der kommer nogen og deltager. Det er den enkelte alkoholikeres frie valg, om man vil have en servicepost, og der mange at vælge imellem. Ude i AA-grupperne og til møderne koordinerer deltagerne selv den service, de vælger at have brug for.

Mange AA-grupper vælger mødeleder, kasserer, kaffebrygger for en periode på et såkaldt gruppesamvittigheds- eller forretningsmøde.

“Nogle siger, at det er vigtig service alene at møde op til et AA-møde, så der kommer nogen og deltager”

Når du har en vis ædruelighed og opfylder kriterierne kan du fx lave service ved at tage telefonen eller besvare emails hos AA’s hotline.

Du kan også blive valgt som din gruppes repræsentant i din AA-region. Så deltager du ved regionens møder og bidrager til arbejdet med at styre økonomien, lave hjemmeside, arrangere den årlige servicekonference, lave information om AA og meget mere.

Du kan også deltage i servicestrukturen på landsplan. Det kan begynde med at lade sig vælge som delegeret ved den årlige servicekonference, der stemmer om indkomne forslag og beslutter, hvordan AA skal fungere.

Eller du kan få en plads i de regionale eller landsdækkende udvalg, som tager sig af AA-litteratur, hjemmeside, telefon- og emailvagt, AA’s medlemsblad og meget mere. Man har typisk en udvalgspost i fire eller seks år ad gangen, inden man roterer ud og overlader pladsen til en ny.

Princippet om at være brugbar og bidrage til fællesskabet gennemsyrer AA’s løsning til helbredelse for alkoholisme.
Det indgår også i mange af de bønner, der er nævnt i forbindelse med arbejdet med de 12 trin, som det er beskrevet i bogen Anonyme Alkoholikere.

Fx bønnen til det syvende trin, side 90: ”Jeg beder om, at du vil fjerne hver enkelt karakterbrist, som hindrer min brugbarhed for dig og for mine medmennesker”.

Og fra Bill W.’s historie side 37. Han er den ene af de to stiftere af Anonyme Alkoholikere: ”Jeg skulle aldrig bede for mig selv, undtagen når min bøn var om min brugbarhed for andre”.

Og i samme bog, side 99 om trin 11: ”Men her må vi være på vagt, ikke at drive ind i bekymringer, samvittighedsnag og sygelige tanker, for det ville formindske vor brugbarhed over for andre”.

Der er også skrevet om brugbarhed i bogen ”12 trin og 12 traditioner”, som Bill W. skrev i 1953 for at dele 18 års fælles erfaringer om, hvordan AA-medlemmer kommer sig af alkoholisme og om, hvordan AA arbejder.

På side 143 i bogen gennemgår Bill W. nogle eksempler på serviceposter og skriver: ”Det er den enkle service, som får gruppen til at fungere.

Mange AA-medlemmer oplever, at servicearbejdet hjælper dem med at melde sig 100 % ind i AA og lære mange mennesker at kende. Der er ikke tal på de fantastiske samtaler, der finder sted, mens vi brygger kaffe inden AA-mødet eller er til den årlige servicekonference sammen. At lave service holder AA kørende, og det hjælper medlemmerne med at dele håb, styrke og erfaring.

“Jeg beder om, at du vil fjerne hver enkelt karakterbrist, som hindrer min brugbarhed for dig og for mine medmennesker”

Om frivillighed og rotationer

Princippet om rotation i servicearbejdet gennemsyrer både AA-grupperne og det frivillige arbejde på landsplan. I langt de fleste AA-grupper går det på omgang at være mødeleder, kaffebrygger, kasserer osv., og sådan er det også i Anonyme Alkoholikeres regioner og i hovedservicerådet.

Du er kun fx mødeleder i en periode. Så går turen videre til en anden.

I service- og strukturhåndbogen er der beskrevet, hvor lang tid man kan have en post i et udvalg, i regionen, i hovedservicerådet osv. Ofte er det fire eller seks år.

Hvorfor er rotation nødvendig? Meningen med rotation er at sikre en ydmyg indstilling til magt

Hvordan får jeg en servicepost?

Hvis du er i begyndelsen af din ædruelighed, er det en rigtig god idé at melde dig til servicearbejdet i din AA-gruppe. En af de andre i gruppen kan hjælpe dig med at få en post. I nogle grupper bliver der holdt gruppesamvittighedsmøder eller forretningsmøder, hvor posterne bliver fordelt for den kommende periode.

Grupper og møder har typisk serviceposter som fx kaffebrygger, kasserer, sekretær, mødeleder, repræsentant i regionen og meget mere.

Hvis du har lyst til at deltage i servicearbejdet i AA’s struktur mellem grupperne, kan du fx melde dig som kontaktperson for AA’s telefon- og emailvagt. En kontaktperson bliver ringet op af dem, der tager telefonen. Kontaktpersonen ringer til en alkoholiker, der har bedt om hjælp, og tilbyder at følges med vedkommende til et AA-møde.

Du kan også melde dig til at besvare telefoner eller emails. Det kræver en vis længde på din ædruelighed. Læs om kravene for at blive telefon- og emailvagt.

Du kan også blive valgt som din gruppes repræsentant i din region. Her deltager du på møder og hjælper med at bidrage til AA’s udvikling og drift. Du kan gøre din indflydelse gældende og påvirke AA’s udvikling i fremtiden.

Det kan du også i landsdækkende service. Du kan fx blive valgt til et udvalg i regionen eller under Hovedservicerådet. Her kan du bidrage til at drive Anonyme Alkoholikere og indgå i arbejdet med at informere offentligheden om AA, oversætte AA-litteratur, holde styr på økonomien, forme AA’s struktur og meget, meget mere.

Hvordan er man mødeleder?

Som mødeleder til et AA-møde er du den, der leder mødet, holder styr på tiden og fører deltagerne gennem mødets format.

De enkelte møder og grupper beslutter selv, hvordan de holder AA-møde, så det er svært at sige noget generelt om, hvordan et AA-møde forløber. Alligevel er der mange fællestræk fra AA-møde til AA-møde. De fleste bruger et skriftligt mødeformat, og du kan downloade et eksempel her.

Mødelederen ringer typisk mødet i gang til det aftalte tidspunkt, læser op fra mødeformatet, og i langt de fleste tilfælde bliver der læst op fra AA’s litteratur, fx fra kapitel 5 i bogen Anonyme Alkoholikere, ”Sådan virker det”.

Der er også tradition for at læse AA’s formålstekst højt. Enten læser mødelederen selv de forskellige tekster, eller også bliver de læst op af deltagere ved mødet.

Hvis der er en speaker til mødet, bliver han eller hun præsenteret af mødelederen. En speaker er en ædru alkoholiker, der fortæller sin historie og på den måde deler erfaring om, hvordan man kan komme sig af alkoholisme.

Til nogle AA-møder udpeger mødelederen de mødedeltagere, der taler på mødet, og til andre møder, tager deltageren selv ordet inden for det tidsrum, som mødelederen har sat af til medlemmernes såkaldte delinger. At dele på et AA-møde vil sige at tage ordet og dele sin erfaring med at holde sig ædru.

Mange møder slutter af med, at deltagerne holder hinanden i hånden og siger sindsrobønnen. I forbindelse med Covid-19-retningslinjer undlader man på stort set alle møder at holde hinanden i hånden, men sindsrobønnen bliver stadig sagt i fællesskab. Det er mødelederen, der tager initiativ og afslutter mødet.

“Som mødeleder til et AA-møde er du den, der leder mødet, holder styr på tiden og fører deltagerne gennem mødets format”

Hvad er AA’s 12 traditioner?

I Anonyme Alkoholikere er der hverken regler eller vedtægter. Der er ikke noget, du skal, og du kan selv fuldstændig frivilligt melde dig ud og ind i igen på et hvilket som helst tidspunkt. Ja, faktisk er det i princippet kun dig selv, der beslutter, om du er et AA-medlem, for deltagelse er gratis, åben og anonym for alle, der har et ønske om at stoppe med at drikke. Der er ingen medlemskontigenter eller -lister. Selv de 12 trin til helbredelse af alkoholisme er frivillige. Du er mere end velkommen i AA, selv om du ikke arbejder med trinene.

Hvordan kan en så fri struktur overhovedet fungere? Det er et godt spørgsmål, og måske hænger det sammen med, at de fleste AA’ere har opdaget, at de er dybt afhængige af fælleskabet for at holde sig ædru.

I tidens løb har det vist sig, at AA fungerer godt med udelukkende at have traditioner (og koncepter for service), og der er 12 af slagsen.

AA’s 12 traditioner blev første gang udgivet i April 1946 i det amerikanske medlemsblad AA Grapevine og blev formelt adopteret ved det første internationale AA-konvent i 1950. I 1953 skrev Bill Wilson bogen 12 trin og 12 traditioner, hvor han skriver et uddybende kapitel om hver tradition.

Læs mere om AA’s 12 traditioner

“I tidens løb har det vist sig, at AA fungerer godt med udelukkende at have traditioner (og koncepter for service), og der er 12 af slagsen”

Hvad er AA’s 12 koncepter for service?

De 12 koncepter for verdensservice er skrevet af Bill W., som er den ene af AA’s to stiftere. De 12 koncepter blev antaget af Anonyme Alkoholikeres såkaldte General Service Conference (øverste myndighed) i 1962. Koncepterne er en fortolkning af AA’s verdensomspændende servicestruktur, som den opstod gennem AA’s tidlige historie og erfaring.

I Danmark bruger vi også koncepterne som rettesnor for den måde, vi laver service på. De danner grundlag for den årlige servicekonference, for arbejdet i hovedservicerådet og for al anden service, vi laver. Koncepterne bliver somme tider læst op, når der bliver holdt møder i AA’s servicestruktur.

Læs de 12 koncepter her