Hovedservicerådet (HSR)

Hovedservicerådet, i daglig tale kaldet HSR, er det ansvarlige organ for AA i Danmark. Her kan du læse om HSR og Daglig Ledelse.

Hovedservicerådet

Rådet er ansvarligt over for Servicekonferencen med hensyn til at realisere beslutninger, der er taget af Servicekonferencen. Hovedservicerådet er endvidere forpligtet til at give en redegørelse for sin forvaltning til Servicekonferencen.

Datoer for afholdelse af kommende HSR møder samt indleveringsfrister for forslag, kan ses i kalenderen.

Næste HSR møde

Afholdes 7. december 2024 på Hovedservicekontoret

Sidste frist for indsendelse af rapporter og forslag er

lørdag d. 16. november 2024

Daglig Ledelse

Daglig Ledelse har det daglige ansvar i perioden mellem hovedservicerådsmøderne, og består af:

  • Formanden for HSR
  • Viceformanden for HSR
  • Sekretæren for HSR
  • Kassereren for HSR. P.t. varetages kassererposten af en forretningsfører.

Kontakt HSR & Daglig Ledelse

Du kan kontakte sekretæren for HSR på aa@anonyme-alkoholikere.dk.

Medlemmer af HSR

Hovedservicerådet sammensættes med to repræsentanter fra hver Region, valgt af denne for en sammenhængende periode på 4 år og godkendt på Servicekonferencen. Regionsvalgte medlemmer indtræder i Hovedservicerådet ved godkendelse. Valgperioden beregnes fra godkendelsen

En eller flere ikke-alkoholikere udpeget af Hovedservicerådet og godkendt af Servicekonferencen

Formand, Viceformand, Sekretær og Kasserer, valgt på Servicekonferencen

Servicekonferenceformand, valgt på Servicekonferencen (dog uden stemmeret)

Servicekonferencen kan altid udvide eller indskrænke antallet af medlemmer, hvis der opstår behov herfor

En bred enighed omkring beslutninger bør tilstræbes. Ellers afgøres beslutninger ved 2/3 stemmeflerhed.

Der afholdes møde i Hovedservicerådet efter behov – dog mindst 3 gange årligt.

Mødeleder er Sekretæren.

En person fra hvert Udvalg har møde- og taleret i sager der angår eget ansvarsområde.